Elisas far.
Jeg er opvokset på en
mellemstor gård og som sådan var der altid nok at lave, jeg havde mange job i
hverdagen.
Lommepengene var ikke
store, på et tidspunkt kun 50 øre om ugen, men akkurat lige nok til at købe
Anders And og Co.
Næsten alle indkøb
blev foretaget i den lokale brugsforening som dengang var en blandet
landhandel, d.v.s. man kunne købe næsten alt - foderstoffer, cement, søm og
skruer o.s.v.
For mit vedkommende
var cyklen det ultimative transportmiddel, der var ikke noget med at ens
forældre kørte til det ene og det andet.
Vort hus var ret
stort, men trods det gik der mange år før jeg fik mit eget værelse, i mange år
havde mine 2 brødre og jeg et værelse til deling.
Der var altid
middagsmad kl. 12. Til hverdag når jeg kom hjem fra skole blev maden så varmet
op, eller taget frem fra høkassen.
Jeg har haft en
rimelig fri opdragelse, men med klare rammer for hvad man måtte og ikke måtte.
Mine forældre var hjemme hele dagen og således altid lige i nærheden, man var aldrig overladt til sig selv.
Jeg havde mine
daglige pligter, b.la. skulle jeg altid vaske mælkespandene ,
men også ægsamling, fodring af grise,
græsslåning, markarbejde såsom hakke roer o.s.v. hørte med til mine pligter,
det med at sove længe eksisterede ikke.
Helbredet har altid
været i top i kraft af det fysiske arbejde og den megen friske luft.
Det værste tøj jeg husker var at få en ulden trøje på der kradsede og så
knickers d.v.s. knæbukser som sluttede under knæet med en elastik, til at holde
de lange strømper oppe. En fordel var der dog, man fik ikke buksebenet i
tandhjulet på cyklen.
I min barndom blev
der ikke kikket meget fjernsyn, der var kun et program og sendetiden var kort.
Til gengæld var der tid til en masse aktiviteter ude i naturen, sammen med
jævnaldrende. Vi byggede huler, sejlede på tømmerflåder i dammen, fangede dyr i
mosen, lavede gange i halmen på loftet og mange andre ting.
I mange år gik jeg
også til spejder, dengang var det meget populært og næsten alle
klassekammeraterne var med.
I de første år af min
skoletid, gik vi også i skole om lørdagen, men havde heldigvis tidlig fri.
Jeg husker skolen som
diciplinær, man sagde De og Hr.eller Fru / Frøken til læreren og der var altid ro i
klassen. Vi fik karakterbøger allerede fra de små klasser og lektier var der
altid masser af.